Hvem ender du sammen med til et spisebord?

Så er det ved at blive spisetid, og familien skal samles om deres spisebord med udtræk, som de altid gør, når der bare er mere end en enkelt person hjemme, der skal spise, og man skal ellers have en virkelig god undskyldning for ikke at sidde med til bords og spise, når det er spisetid – og dette gælder også, når det ikke er til aftensmad.
Tit har man så også faste pladser, men der er nogle gange med specielt mindre børn, hvor de kæmper om at få nogle særlige pladser, fordi det er en spændende person, som de skal sidde sammen med, som der kan være en gæst den dag, eller man vil sidde, hvor de voksne plejer at sidde, så man kan føle, at man selv er blevet lidt voksen.
Apropos gæster så kan det også være, at man er blevet inviteret med som gæst til et større middagsarrangement, og det kan være med familien, men det kan også være sammen med nogle venner.
Så ved man tit godt her, hvem man vil sidde sammen med, og hvem man ikke vil.

Dem skal man da sidde sammen med ved spisebordet!

Man er ligefrem glad, hvis man er blevet bænket sammen med nogle, man kan lide, for hvis der er arrangeret pladser, så er man jo solgt på den konto.
Værterne forsøger som regel at sætte folk sammen med nogle, som de kender, men også nogle, de ikke kender (så godt), hvor man så håber, de har nogle fælles interesser, eller de som minimum passer sammen rent aldersmæssigt.
Men andre gange ender man bare sammen med de kedelige eller dem, som der er ubehagelige at snakke med – eller hvor det bare er en, der taler et øre af en, så man næsten har ondt i hovedet bagefter.
Sådan kan det ende lidt som en pakkeleg, om det bliver en god middag eller ej, men så kan man heldigvis sidde og observere dette spisebord for sig selv i ens stille sind, mens man begynder at overveje, om det skulle være et, som man gerne ville have derhjemme.